Universitetslivets realiteter

Jeg var så overvældende lykkelig da jeg fik af vide at jeg var optaget på mit drømmestudie på RUC. Jeg skulle ind og læse filosofi og videnskabsteori, det har jeg drømt om i over 10 år, jeg har bare aldrig haft selvtilliden og modet til at realisere min drøm.
Men nu har jeg gjort det, jeg kom ind på kvote 2 og jeg var stolt af mig selv.

Det er jeg for så vidt stadig. Selvom at jeg da havde mine betænkeligheder vedrørende RUCs ideologi og forkærlighed for gruppearbejde.
Min tanke var, at jeg på RUC havde mulighed for, at styrke mine ret svage kompetencer inden for gruppearbejde.
Nu var der et universitet, der udover deres tværfaglighed faktisk kunne hjælpe mig med, at få styr på en af de evner jeg på trods af mine mange år på arbejdsmarkedet aldrig rigtig har kunne håndtere så jeg var optimistisk og tænkte at nu skulle jeg sgu lære det!

Men nej... RUCs ideologi er prisværdig og overordnet set er den konstruktiv, men så stopper det også der.
På RUC fokuserer man særdeles meget på gruppearbejde. Som ny studende bliver du kastet ud i dit første af mange gruppeprojekter på første semester. Dette bliver håndteret i form af, at man i introperioden gennemgår et "pilotprojekt", her får man en forståelse for og indsigt i, alle de rent praktiske foranstaltninger; Hvordan vælger man emne, hvor mange må der være i en gruppe (5 til 8! mennesker pr. gruppe) og så videre. Efterfølgende bliver man smidt ud i den rigtige gruppeprojekt process.

Der er tilbud på RUC til grupperne, man kan fx få en såkaldt "gruppecoach", men udover det, så er der blot en tilknyttet vejleder der -ja vejleder rent fagligt.

Og det er her min kritik kommer på banen. Min kritik vil være subjektiv, og den bunder i en ret specifik præmis -at jeg er ambivert - ikke introvert, ikke ekstrovert, men begge dele - Dette har vist sig at være en af de største forhindringer i mit nye studieliv indtil videre.

For at give et bedre indblik i hvad min kritik bunder i, kan jeg forklare nærmere om min introperiode på RUC.
Jeg har personligt en ret stor portion ærefrygt og respekt for platons akademia, og det har som tidligere nævnt, været min drøm i mange, mange år, at få lov til at være en del af den fantastiske og lærde verden. Sådan er det bare ikke længere.

Det skal selvfølgelig tages med i disse betragtninger, at jeg en 35 årig der går på universitetet sammen med en masse unge i tyverne - og det farver jo også min holdning uanset hvad, det kan jeg ikke benægte.

Men efter at have udholdt en introperiode der var så prophamrende fyldt med alkohol og useriøsitet sad jeg allerede der tilbage med en lidt dårlig smag i munden.
Det skal her nævnes, at jeg beskriver en tendens! De rusvejledere jeg havde med at gøre, var alle overvældende imødekommende, fordomsfri og forstående!
Men jeg følte overordnet set, at der ikke var "plads" til personer som mig. Ikke på baggrund af min alder, men på baggrund af min ambiverthed, der ganske naturligt også kommer til udtryk i form af ren introverthed ind i mellem.
Jeg er klar over, at for en ekstrovert person kan det være ganske givende at lege kluddermor med 4 shots dryppende ned af hagen, det giver sammenhold og glæde. For personer som mig, der ikke har fået tid til at knytte en eller anden form for konstruktiv kontakt til et andet eller flere mennesker i gruppen inden jeg bliver kastet ud i den slags er det ikke givende -på nogen måde. Det er tværtimod akavet og ubehageligt for mig. Jeg er udemærket klar over, at de her lege og druk også kan være med til, at få indelukkede mennesker ud af deres skal -og det virker ofte også.
Men jeg er 35, jeg er ikke indelukket, jeg er afklaret og jeg er ambivert, og der var ikke plads til mig.
Det bliver uanset hvad på de ekstrovertes præmisser, og det er det der irriterer mig.

Jeg vil igen understrege, at mine betragtninger ikke bunder i enkelt personer og/eller enkeltstående oplevelser, men en generel tendens. Da min introperiode var overstået var der bedre sammenhold i det hus jeg var tilknyttet, ganske som det er meningen. Men i min optik blev dette på bekostning af brugbar og konstruktiv information om universitetet og universitetslivet generelt. Der var faglige og konstruktive indslag i introperioden, men de druknede fuldstændig i mængden af fester, druk, lege og happenings der fyldte nærmest 80 % af introperioden.

Jeg ved at mange af mine medstuderende kommer lige fra gymnasiet og de ER unge og de SKAL have lov til at leve livet. Jeg vil bare ikke være med til det, når det bliver på bekostning af relevant information og faglig viden. Jeg synes på sin vis at universitetet bistår en useriøs tilgang til akademisk uddannelse når det fx er ganske naturligt og tilladt, at 5 studerende får lov at være kokke for 80 studerende på en rustur, alt imens de har tilladelse til, døgnet rundt at drikke alkohol. Hvilket resulterede i, at man på sidstedagen blev mødt af en kok, der mest af alt lignede en alkoholiker på vej hjem fra værtshuset kl 6 om morgenen, blandet med en Roskilde festival gæst. Hygiejnen var under al kritik, og ikke bare de enkelte kokkes personlige hygiejne (som var ikke eksisterende) men i selve køkkenet også. Køkkenet hvor der blev tilberedt mad til 80 mennesker blev bestyret og "rengjort" af 5 møgstive unge mennesker. Jeg blev oprigtigt forarget over niveauet af uansvarlighed.

Det er dermed ikke en kritik der går på de her kokke specifikt eller andre personer, de følger blot en traditionsrig tendens -og det er den jeg kritiserer. Eller det er RUCs manglende indsigt i dette jeg reelt set kritiserer.

Udover den rystende mangel på faglig relevant information i introperioden, så er der helt generelt en voldsom mangel på konstruktivitet.

RUCs ideologi bygger på gruppearbejde og sammenhold -nu hvor vi har sammenholdet på plads i form af introperioen, hvor er så perioden hvor vi får styr på gruppearbejdet?

Jeg synes RUC begår en gennemgående fejl. De fordrer gruppearbejde og understreger igen og igen hvor givende det er på arbejdsmarkedet at kunne håndtere og indgå i gruppearbejde. Men de går også udfra, at gruppearbejde falder alle naturligt, og hvis ikke det gør, ja så er det såmænd bare "learning by doing"

Jeg sidder igen tilbage med en lidt dårlig smag i munden, for jeg valgte netop RUC ikke alene på baggrund af deres tværfaglighed, men bestemt også for at jeg kunne lære at indgå konstruktivt i gruppearbejde. Det lærer jeg så også, på den hårde og ikke konstruktive måde, nemlig ved at begå fejl igen og igen for derefter at forsøge at lære af det sammen med de andre.

Hvor er introkurset i gruppedynamik, konfliktløsning, konflikthåndtering, konstruktiv dialog i en gruppe osv!
Jeg har observeret så frygteligt mange druklege, så mange irrelevante quizzer, kampe, sejladser og fester. Men en opfordring om respekt for institutionen, lektorene og den lærde verden er ingen steder at finde.

For mig er det helt oprigtigt et privilegie at få en akademisk uddannelse og jeg værdsætter min mulighed på baggrund af den holdning.  Jeg føler mig bare noget nær alene med den holdning, og det værste ved det er, at det ikke er mine medstuderende der giver mig denne følelse, nej, det er selve institutionen RUC og den laissez faire holdning de har til useriøsitet og druk. Og ikke mindst deres ideologi om gruppearbejde, der bare forventes at fungere uden forudgående vejledning.

Jeg står lidt ved en skillevej, for jeg kan vælge at mande mig op, og selv begynde at studere gruppedynamik, gruppearbejde, faldgrupper osv. ved siden af mit studie, og samtidig sørge for, på en konstruktiv måde, at ruske op i de medstuderende jeg alvorligt talt synes mangler at tage ansvar for egen læring og konstruktivt samarbejde i grupperne.

Eller jeg kan gøre "som jeg plejer" og tage ansvar for mig selv og min egen læring. Det er særdeles tillokkende at vælge mulighed nr. 2, ikke alene fordi den er langt mindre tidskrævende, stressende og let, men også fordi jeg føler mig komplet på bar bund og alene i mulighed nr 1.
RUC bistår ikke i udførelsen af mulighed nr. 1 -det vil være mit eget ansvar, min egen kamp, uanset hvad.
Men hvordan hænger det sammen, når selv eksamenerne er gruppeeksamener?

Hvis ikke jeg tager det ansvar, og bruger tid, kræfter og energi på at gennemskue gruppearbejdets udfordringer på helt egen hånd, ja så risikerer jeg at komme ud på den anden side, med karakterer der er farvede af, at jeg er en ambivert person med dårlig erfaring indenfor gruppearbejde, der intet har fået af vejledning eller gode råd omkring dette - til og med fra en institution der fordrer gruppearbejde?!

Jeg synes at det værste ved dette er, at jeg var så indstillet på at lære at arbejde sammen med andre. Jeg var nervøs og betænkelig, men jeg var komplet indstillet på, at få rystet mine gamle 35 årige vaner af mig og lære noget nyt, ungt og givende omkring gruppearbejde.
Jeg har selvindsigt, jeg så mine egne utilstrækkeligheder indenfor gruppearbejde, og jeg ønskede at ændre på dette, jeg var indstillet på at arbejde hårdt for det.

Og det bliver hårdt, rigtig hårdt, for den del af min uddannelse skal jeg selv stå for, vel at mærke uden at have den mindste form for erfaring.

Jeg ventede 10 år med at søge ind på min drømmeuddannelse, og dette har uden tvivl farvet mine forventninger. Filosofi og videnskabsteori har stadig en kæmpe plads i mit videbegærlige hjerte.. men nej hvor er jeg skuffet over universitetslivets realiteter. Det var ikke som jeg forestillede mig, måske er jeg naiv, men jeg troede oprigtigt talt, at en akademisk uddannelsesinstitution var en seriøs og respektindgydende instans, desværre har fis, ballade og useriøsitet fået lov til at overtage, og det er så ærgeligt.

Et argument for Guds eksistens.....

Min kære søster -hvem jeg har denne blog sammen med, sendte mig forleden en video.
Det var en video der ikke havde været i gang ret længe før jeg satte mig ved tastaturet, hvor jeg sad de næste ca. 4 timer.

Grunden til, at vi kreerede denne her blog er blandt andet fordi vi er frygteligt meget enige om rigtig mange ting,- et naturligt resultat af det at være enægget tvilling tænker jeg. Men vi har begge også en stor interesse indenfor retorik, samfundsdebat, filosofi, psykolog og meget mere.
Vores idé med bloggen er egentlig ret løs og vi har ikke defineret et specifikt indhold, andet end at det kan være personlige holdninger, nøgterne betragtninger, fortællinger, fagligt indhold osv, så længe det er konstruktivt til en vis grad. Der vil med andre ord ikke fremkomme fx. "tudeblogs", "ranting" eller meget subjektive eller indspiste blogs.

Vi deler udover mange holdninger også en lidt dårlig men ret ens humor, og den føromtalte video var egentlig ment som en af de vanlige "2 min underholdning" som vi ofte sender til hinanden. Men denne her video var ikke kun underholdende, den gjorde mig faktisk oprigtigt irriteret og lidt vred.

Jeg vil længere nede poste et link til den nævnte video, sammen med mine betragtninger om den. Men først vil jeg efter at have skrevet de her forholdsvise nøgterne betragtninger om den,lige have luft for min personlige holdning. Ikke om hvor kritisabelt videoens indhold er, men om selve pointen med indholdet.

Jeg kan ærligt talt ikke forstå det. I en tid hvor næstekærlighed i særdeleshed er en mangelvare, så vælger organisationer som den bag denne video at tage fat i den oldgamle gennemtærskede utopi, at forsøge at bevise Guds eksistens. Eller med rettere, videoen er ment som et godt argument for dette, og det kan jo bruges når evangeliet skal spredes.
Kan vi ikke godt snart blive enige om, at nogle ting kan ikke bevises, og det er ok!

Jeg er stødt på mange videoer i stil med denne, og mange andre der var ligeså ubrugelige og uinspirerende. Jeg er endnu ikke stødt på en video fra denne type organisation som "redningens røst" der står bag videoen er, som prædiker næstekærlighed overordnt set.
Næstekærlighed, fordomsfrihed og tilgivelse. Ja, det bliver med sikkerhed nævnt i ny og næ. Men en sådan video, der inspirerer og omfavner -alle! Det har jeg endnu aldrig set.

Og hvorfor? Ikke nok med at det ville skabe en helt ny form for respekt omkring den type organisation, men det kunne jo være, at en udbredelse af en sådan indstilling; omfavnelse, næstekærlighed osv., kunne bremse den hastigt stigende udbredelse af racisme, etnocentrisme og forskruet nationalisme der foregår i vores land.

Men, det er alt i alt formentlig ligeså meget utopi, som at forsøge at argumentere sig frem til Guds eksistens at håbe på.

Jeg har personligt en meget høj tolerance overfor diverse religioner. Hvad andre vælger at tro på er op til dem, det er deres ret. Og jeg vil ikke stemples som værende intolerant, men jeg kan bare heller ikke tie stille når indholdet af denne video er så misvisende og fejlagtigt som det er, det skubber simpelthen for meget til min ellers høje tolerance. Så her kommer mine betragtninger omkring "redningens røsts" video, omhandlende et argument for Guds eksistens der i deres ord "holder i alt slags vejr", -men først, den famøse video (som befinder sig på Facebook)

https://www.facebook.com/RedningensRoest/videos/421677201289351/?pnref=story

”Logik kan ikke eksistere uden gud.
Logik eksisterer
Derfor eksisterer gud”


Det er da en vældig interessant Syllogisme, men inden jeg kommer til selve indholdet af videoen vil jeg da lige skynde mig at påpege, at logiske fejlslutninger eller syllogismer, udspringer af den klassiske aristoteliske logik, det kan i jo tænke lidt over i mellemtiden.

Nu til selve indholdet.
Argumentet tager sit udgangspunkt i en skøn cirkelslutning:
”Gud skabte universet”

”biblen forudsætter at det er sandt”
”Vi ved at gud ikke lyver”
”Så må det være sandt”

Alene det at lægge ud med en cirkelslutning i sin argumentførelse er ren uformel logik og kan derfor ikke danne præmis for nogen egentlig bevisførelse.

Nu til de mange påstande:
”Gud skabte ikke logikkens lov fordi det var en nødvendighed, logik eksisterer fordi gud er logisk”

Dette er ikke en syllogisme det er ikke engang en cirkelslutning, det er i bund og grund blot en ubrugelig subjektiv påstand. Så logik udspringer af gud, med udgangspunkt i, at Gud selv er logisk, og derved opstår logikken, fordi gud er logisk.
 ”Når man ikke tænker logisk, så lyver man om hvem gud er”
Er det ikke nærmere ”hvad” Gud er? -altså logisk.

”I et naturalistisk verdenssyn -altså et verdenssyn der ikke tror på at der er mere mellem himmel og jord der forudsætter man, at logikken eksisterer, selvom man ikke kan bevise at den gør.
Man kan fx ikke sige at, logik eksisterer fordi at man kan bruge den.
For det ville være at argumentere i cirkler.
Fordi man bruger logikken til at komme til en logisk konklusion omkring logikken
Og siden vi ikke kan måle og veje logik, så antager de fleste, at den blot eksisterer”

Godt, lad mig lige starte med, at hive fat i den sætning der stikker allermest ud.
”For det ville være at argumentere i cirkler”
Nu laver vi lige et lille forsøg, hvor jeg bytter et par ord ud:

” […] der forudsætter man, at logikken eksisterer, selvom man ikke kan bevise at den gør.
Man kan fx ikke sige at, logik eksisterer fordi at man kan bruge den.”

Og nu med andre ord:
” […] der forudsætter man, at Gud eksisterer, selvom man ikke kan bevise at ”han” gør.
Man kan fx ikke sige at, Gud eksisterer fordi at man kan bruge ”ham”.”

Ja, det er nemlig lige præcis at ”argumentere i cirkler” eller med andre ord, at danne en ubrugelig cirkelslutning, nøjagtig som denne video indledes med.

”Man kan ikke måle, teste og veje logik, og derfor antages det blot at den eksisterer af de fleste”.

Det er noget af et deskriptivt udsagn hvorfra man naturligvis ikke kan drage en normativ slutning. 
Nu ved jeg ikke hvem ”de fleste” er, og jeg kender heller ikke til ”de flestes” antagelser. Desuden er disse antagelser ligegyldige eftersom de er -antagelser, og dermed ikke danner generelt præcedens for noget som helst.
Logikken kan ikke måles testes og vejes påstås det, ligesom at Gud heller ikke kan måles testes og vejes vel at mærke.
Det er dog ikke sandt med hensyn til logikken.

Logik går grundlæggende ud på, at undersøge hvorvidt givne argumenter er i overensstemmelse med de klassiske tankelove. Dette kan igen inddeles i formel samt uformel logik. Ved formel logik tester man gyldigheden i de forskellige dele af et givent argument. Uformel logik tester sandheden af det givne arguments indhold eller semantik.

Nu kommer vi til det afsnit som jeg personligt finder mest underholdende. Det er nemlig følgende afsnit i videoen der giver mindst mening:

”Logik er også immateriel den kan ikke måles testes og vejes og så er den også u-ændrende, det vil sige, at vi ved at i dag er sandt og falsk ikke det samme og sådan vil det også være i morgen. Og til sidst så er logikkens love højst sandsynligt tanke relateret.”

Efter at have lyttet grundigt, og samtidig læst teksten i videoen er jeg stadig ikke kommet frem til noget der giver mening. Jeg kan heller ikke afgøre hvorvidt voiceoveren i videoen bevidst hakker sig igennem dette afsnit, netop fordi sætningen: ”det vil sige, at vi ved at i dag er sandt og (er) falsk ikke det samme, og sådan vil det også være i morgen” -slet ikke giver mening.

Derfor er der egentlig heller ikke nogen grund til, at forsøge at modbevise denne påstand, da den i bund og grund er ganske ubrugelig.
Der er dog lige en lille formuleringskrølle der stikker ud på sin helt egen måde, nemlig:

”Og til sidst så er logikkens love højst sandsynligt tanke relateret.”

Jeg vil tro, at tilføjelsen af ”højst sandsynligt” her er udtryk for at uanset hvad, ja så kan forfatteren af denne video simpelthen ikke komme udenom at logik er fremkommet via det menneskelige intellekt, logikken er relateret til tankerne. Hvordan skulle logikkens love være andet end tankerelateret? Hvordan definerer forfatteren egentlig ”tankerelateret” det er et meget løst begreb at benytte. Men hvis logikkens love er tankerelaterede, hvad så med Gud?

Der bliver også i videoen henvist til, at ”problemet” er, at vores univers og alt ”derinde” er ”materialer” der konstant er i forandring og slet ikke er tænkende.
Derfor kan det åbenbart udledes at for at logikkens love skal kunne eksistere må der skulle eksistere noget ud over vores univers.

Javel, vores univers og alt i det, består af materialer der forandrer sig og der ikke er tænkende, det er en sandhed med modifikationer.
Alt i vores univers består af materialer -ja, det er vel korrekt om end det er en noget vag og tynd beskrivelse. Disse materialer er slet ikke tænkende påstås det. Men er vi ikke en del af dette univers, og er vi ikke tænkende væsner?
At udlede ud fra denne absurde fejlslutning giver igen ingen mening. Der er intet hold i argumentationen. 

Videoen har selvfølgelig en løsning på det opstillede problem, og det er Gud.
Det vigtige her, er ikke løsningen, men at der nærmest arbejdes bagvendt med argumentationen.
Vi vil argumentere for Guds eksistens, derfor opstiller vi en præmis der umiddelbart beviser Guds eksistens. Det er belejligt men det holder bare ikke når præmissen er usand.

” For at logikkens love skal eksistere er det derfor nødvendigt, at noget super overnaturligt har skulle være til, for at kunne etablere logikkens love, og siden der ikke er noget udover gud med de evner som gud har, er det derfor umuligt at kunne etablere logikkens love uden gud og dog stadig ved vi at logikkens love er universelt etableret.”

Overpræmis: Logikkens love kan ikke etableres af andre end en super overnaturlig entitet.
Underpræmis: Der findes ingen super overnaturlig entitet foruden Gud, med de evner Gud har.
Konklusion: Logikkens love er universelt etableret af ingen andre end Gud.

Her kan jeg bruge filosofiens bedste eksempel på en logisk fejlslutning eller syllogisme, taget fra Erasmus Montanus:

Overpræmis: Morlille kan ikke flyve. 

Underpræmis: En sten kan ikke flyve.
Konklusion: Morlille er en sten.

Videoen slutter på samme måde som den begyndte, nemlig med en cirkelslutning.
Vi har en påstand der siger, at for at logikkens love skal eksistere er det nødvendigt at noget super overnaturligt har skulle være til, for at kunne etablere logikkens love.

Det vil jeg vove at påstå at Aristoteles ville være særdeles uenig i. Eller også mangler videoen et afsnit der ophøjer Aristoteles til guddommelig status, eller som mindste mål rørt af Gud.

At præsentere en video omhandlende logik uden på noget tidspunkt at nævne hverken Aristoteles eller i det mindste Gottlob Frege er -ja, komplet ulogisk for ikke at sige misvisende.

Videoens afsluttende argument -pointe er, at det er umuligt at etablere logikkens love uden Gud og at logikkens love er universelt etableret derfor er/bør Gud være universelt etableret.
Jeg bliver nødt til at påpege at stort set ingen af de i videoen fremførte påstande og argumenter holder vand.
Der er her kreeret et budskab med lovning om god og brugbar argumentation men samtidig med udgangspunkt i syllogismer, cirkelslutninger, fejlslutninger, antagelser og påstande.

Jeg har ikke dissekeret denne video for at bevise at Gud ikke eksisterer, eller for at være på tværs. Jeg kan ikke bevise at Gud hverken eksisterer eller ikke eksisterer -det kan ingen.
Men denne video, dens indhold og budskab er så fejlagtigt, uoplyst og misvisende at jeg føler mig forpligtet til at kommentere det.
Tro er ikke en kamp. Tro skal ikke opstå på baggrund af syllogismer, overbevisende grafik og flotte ord.
Det eneste jeg personligt får ud af denne lille video er en opfattelse af, at visse religiøse personer godt kunne trænge til lidt mere uddannelse for ikke at sige dannelse.
Denne video er på det nærmeste en fornærmelse mod det menneskelige intellekt, ikke på baggrund af påstanden om Guds eksistens og de håbløse forsøg på at stadfæste dette. Men på baggrund af et rent misbrug af videnskabelige og filosofiske teorier.

Det er særdeles let at stadfæste en tese når de omkringliggende argumenter er fejlbehæftede, forvrængede, trukket ud af kontekst og ufuldendte.

Inspirerende, imponerende eller anvendeligt er det dog på ingen måde.