onsdag den 9. november 2016
Universitetslivets realiteter
Jeg var så overvældende lykkelig da jeg fik af vide at jeg var optaget på mit drømmestudie på RUC. Jeg skulle ind og læse filosofi og videnskabsteori, det har jeg drømt om i over 10 år, jeg har bare aldrig haft selvtilliden og modet til at realisere min drøm.
Men nu har jeg gjort det, jeg kom ind på kvote 2 og jeg var stolt af mig selv.
Det er jeg for så vidt stadig. Selvom at jeg da havde mine betænkeligheder vedrørende RUCs ideologi og forkærlighed for gruppearbejde.
Min tanke var, at jeg på RUC havde mulighed for, at styrke mine ret svage kompetencer inden for gruppearbejde.
Nu var der et universitet, der udover deres tværfaglighed faktisk kunne hjælpe mig med, at få styr på en af de evner jeg på trods af mine mange år på arbejdsmarkedet aldrig rigtig har kunne håndtere så jeg var optimistisk og tænkte at nu skulle jeg sgu lære det!
Men nej... RUCs ideologi er prisværdig og overordnet set er den konstruktiv, men så stopper det også der.
På RUC fokuserer man særdeles meget på gruppearbejde. Som ny studende bliver du kastet ud i dit første af mange gruppeprojekter på første semester. Dette bliver håndteret i form af, at man i introperioden gennemgår et "pilotprojekt", her får man en forståelse for og indsigt i, alle de rent praktiske foranstaltninger; Hvordan vælger man emne, hvor mange må der være i en gruppe (5 til 8! mennesker pr. gruppe) og så videre. Efterfølgende bliver man smidt ud i den rigtige gruppeprojekt process.
Der er tilbud på RUC til grupperne, man kan fx få en såkaldt "gruppecoach", men udover det, så er der blot en tilknyttet vejleder der -ja vejleder rent fagligt.
Og det er her min kritik kommer på banen. Min kritik vil være subjektiv, og den bunder i en ret specifik præmis -at jeg er ambivert - ikke introvert, ikke ekstrovert, men begge dele - Dette har vist sig at være en af de største forhindringer i mit nye studieliv indtil videre.
For at give et bedre indblik i hvad min kritik bunder i, kan jeg forklare nærmere om min introperiode på RUC.
Jeg har personligt en ret stor portion ærefrygt og respekt for platons akademia, og det har som tidligere nævnt, været min drøm i mange, mange år, at få lov til at være en del af den fantastiske og lærde verden. Sådan er det bare ikke længere.
Det skal selvfølgelig tages med i disse betragtninger, at jeg en 35 årig der går på universitetet sammen med en masse unge i tyverne - og det farver jo også min holdning uanset hvad, det kan jeg ikke benægte.
Men efter at have udholdt en introperiode der var så prophamrende fyldt med alkohol og useriøsitet sad jeg allerede der tilbage med en lidt dårlig smag i munden.
Det skal her nævnes, at jeg beskriver en tendens! De rusvejledere jeg havde med at gøre, var alle overvældende imødekommende, fordomsfri og forstående!
Men jeg følte overordnet set, at der ikke var "plads" til personer som mig. Ikke på baggrund af min alder, men på baggrund af min ambiverthed, der ganske naturligt også kommer til udtryk i form af ren introverthed ind i mellem.
Jeg er klar over, at for en ekstrovert person kan det være ganske givende at lege kluddermor med 4 shots dryppende ned af hagen, det giver sammenhold og glæde. For personer som mig, der ikke har fået tid til at knytte en eller anden form for konstruktiv kontakt til et andet eller flere mennesker i gruppen inden jeg bliver kastet ud i den slags er det ikke givende -på nogen måde. Det er tværtimod akavet og ubehageligt for mig. Jeg er udemærket klar over, at de her lege og druk også kan være med til, at få indelukkede mennesker ud af deres skal -og det virker ofte også.
Men jeg er 35, jeg er ikke indelukket, jeg er afklaret og jeg er ambivert, og der var ikke plads til mig.
Det bliver uanset hvad på de ekstrovertes præmisser, og det er det der irriterer mig.
Jeg vil igen understrege, at mine betragtninger ikke bunder i enkelt personer og/eller enkeltstående oplevelser, men en generel tendens. Da min introperiode var overstået var der bedre sammenhold i det hus jeg var tilknyttet, ganske som det er meningen. Men i min optik blev dette på bekostning af brugbar og konstruktiv information om universitetet og universitetslivet generelt. Der var faglige og konstruktive indslag i introperioden, men de druknede fuldstændig i mængden af fester, druk, lege og happenings der fyldte nærmest 80 % af introperioden.
Jeg ved at mange af mine medstuderende kommer lige fra gymnasiet og de ER unge og de SKAL have lov til at leve livet. Jeg vil bare ikke være med til det, når det bliver på bekostning af relevant information og faglig viden. Jeg synes på sin vis at universitetet bistår en useriøs tilgang til akademisk uddannelse når det fx er ganske naturligt og tilladt, at 5 studerende får lov at være kokke for 80 studerende på en rustur, alt imens de har tilladelse til, døgnet rundt at drikke alkohol. Hvilket resulterede i, at man på sidstedagen blev mødt af en kok, der mest af alt lignede en alkoholiker på vej hjem fra værtshuset kl 6 om morgenen, blandet med en Roskilde festival gæst. Hygiejnen var under al kritik, og ikke bare de enkelte kokkes personlige hygiejne (som var ikke eksisterende) men i selve køkkenet også. Køkkenet hvor der blev tilberedt mad til 80 mennesker blev bestyret og "rengjort" af 5 møgstive unge mennesker. Jeg blev oprigtigt forarget over niveauet af uansvarlighed.
Det er dermed ikke en kritik der går på de her kokke specifikt eller andre personer, de følger blot en traditionsrig tendens -og det er den jeg kritiserer. Eller det er RUCs manglende indsigt i dette jeg reelt set kritiserer.
Udover den rystende mangel på faglig relevant information i introperioden, så er der helt generelt en voldsom mangel på konstruktivitet.
RUCs ideologi bygger på gruppearbejde og sammenhold -nu hvor vi har sammenholdet på plads i form af introperioen, hvor er så perioden hvor vi får styr på gruppearbejdet?
Jeg synes RUC begår en gennemgående fejl. De fordrer gruppearbejde og understreger igen og igen hvor givende det er på arbejdsmarkedet at kunne håndtere og indgå i gruppearbejde. Men de går også udfra, at gruppearbejde falder alle naturligt, og hvis ikke det gør, ja så er det såmænd bare "learning by doing"
Jeg sidder igen tilbage med en lidt dårlig smag i munden, for jeg valgte netop RUC ikke alene på baggrund af deres tværfaglighed, men bestemt også for at jeg kunne lære at indgå konstruktivt i gruppearbejde. Det lærer jeg så også, på den hårde og ikke konstruktive måde, nemlig ved at begå fejl igen og igen for derefter at forsøge at lære af det sammen med de andre.
Hvor er introkurset i gruppedynamik, konfliktløsning, konflikthåndtering, konstruktiv dialog i en gruppe osv!
Jeg har observeret så frygteligt mange druklege, så mange irrelevante quizzer, kampe, sejladser og fester. Men en opfordring om respekt for institutionen, lektorene og den lærde verden er ingen steder at finde.
For mig er det helt oprigtigt et privilegie at få en akademisk uddannelse og jeg værdsætter min mulighed på baggrund af den holdning. Jeg føler mig bare noget nær alene med den holdning, og det værste ved det er, at det ikke er mine medstuderende der giver mig denne følelse, nej, det er selve institutionen RUC og den laissez faire holdning de har til useriøsitet og druk. Og ikke mindst deres ideologi om gruppearbejde, der bare forventes at fungere uden forudgående vejledning.
Jeg står lidt ved en skillevej, for jeg kan vælge at mande mig op, og selv begynde at studere gruppedynamik, gruppearbejde, faldgrupper osv. ved siden af mit studie, og samtidig sørge for, på en konstruktiv måde, at ruske op i de medstuderende jeg alvorligt talt synes mangler at tage ansvar for egen læring og konstruktivt samarbejde i grupperne.
Eller jeg kan gøre "som jeg plejer" og tage ansvar for mig selv og min egen læring. Det er særdeles tillokkende at vælge mulighed nr. 2, ikke alene fordi den er langt mindre tidskrævende, stressende og let, men også fordi jeg føler mig komplet på bar bund og alene i mulighed nr 1.
RUC bistår ikke i udførelsen af mulighed nr. 1 -det vil være mit eget ansvar, min egen kamp, uanset hvad.
Men hvordan hænger det sammen, når selv eksamenerne er gruppeeksamener?
Hvis ikke jeg tager det ansvar, og bruger tid, kræfter og energi på at gennemskue gruppearbejdets udfordringer på helt egen hånd, ja så risikerer jeg at komme ud på den anden side, med karakterer der er farvede af, at jeg er en ambivert person med dårlig erfaring indenfor gruppearbejde, der intet har fået af vejledning eller gode råd omkring dette - til og med fra en institution der fordrer gruppearbejde?!
Jeg synes at det værste ved dette er, at jeg var så indstillet på at lære at arbejde sammen med andre. Jeg var nervøs og betænkelig, men jeg var komplet indstillet på, at få rystet mine gamle 35 årige vaner af mig og lære noget nyt, ungt og givende omkring gruppearbejde.
Jeg har selvindsigt, jeg så mine egne utilstrækkeligheder indenfor gruppearbejde, og jeg ønskede at ændre på dette, jeg var indstillet på at arbejde hårdt for det.
Og det bliver hårdt, rigtig hårdt, for den del af min uddannelse skal jeg selv stå for, vel at mærke uden at have den mindste form for erfaring.
Jeg ventede 10 år med at søge ind på min drømmeuddannelse, og dette har uden tvivl farvet mine forventninger. Filosofi og videnskabsteori har stadig en kæmpe plads i mit videbegærlige hjerte.. men nej hvor er jeg skuffet over universitetslivets realiteter. Det var ikke som jeg forestillede mig, måske er jeg naiv, men jeg troede oprigtigt talt, at en akademisk uddannelsesinstitution var en seriøs og respektindgydende instans, desværre har fis, ballade og useriøsitet fået lov til at overtage, og det er så ærgeligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar